Skive Festival offentliggør fire store danske navne

Skive Festival offentliggør fire store danske navne

Vi går en dejlig tid i møde med festivaller og dertilhørende festivitas, og nu har Danmarks 3. største – nemlig Skive Festival, offentliggjort fire navne, deriblandt Medina.

Af Annika Raunstrup Fredag den 10. februar 2012, 14:09 Bookmark and Share

39. Medina

211. Wafande

Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere

Først og fremmest har Danmarks Popdronning Medina sagt ja tak til at stå for noget af underholdningen. Hendes navn taler nok for sig selv, men Skive Festivals website skriver alligevel om hende: »Hun er den bedste sælgende kvindelige artist herhjemme p.t. og aktuel med albummet 'For Altid'. Lige fra 2007 til nu, hvor hun hitter med singlen 'Kl. 10', har denne talentfulde dance-pop artist redet på en bølge af succes«. Og det kan man ikke argumentere imod.

LÆS OGSÅ: Nordisk popkrig: Seebach mod Sverige

Skive har måske som modstykke til Danmarks Popdronning fået hevet den meget omdiskuterede rapper Kidd i land: »Det er selv sagt at en provokatør af denne kaliber deler vandene og lægger op til heftig debat i spørgsmålet om god og dårlig smag. Men én ting er sikkert – Nicholas Kidd har swag, og har ramt en hyperstatus som kun de færreste artister oplever igennem en hel karriere«. Tja, hvad mere kan man sige? Han gør sin ting.

De næste på listen er en gruppe garvede gutter, der kalder sig Danmarks kedeligste orkester. Ikke noget der skruer forventningerne synderligt meget i vejret, men dem der kender navnet bag, ved at det heldigvis ikke passer. Det er selvfølgelig TV-2: »Orkestret går også under navnet Danmarks lykkeligste band, så mon ikke noget af den glæde smitter af på jer publikummer til Skive Festival 2012?« Det tror vi!

LÆS OGSÅ: 24 koncerter du ikke må gå glip af i 2012

Rosinen i pølseenden skal bestemt ikke underkendes. Det er nemlig selveste Wafande, der giver dig et smil på sin vej: »Ingen sure miner, hængemulerier eller tudefjæs…. Kun good vibes. Dét er hvad Wafande leverer og derfor har vi inviteret denne danske upcoming soul-reggae sanger og dj«. Der er med andre ord noget for enhver smag, er der også noget for dig?





Seneste kommentarer

18/05 Verdens sejeste dj's

Avicii skal meget højere op! Drop dog bob sinclar og basshunter og ...

17/05 Lyt: Ankerstjerne styrer nyt Hej Matematik-nummer

Er utrolig skuffet over denne sang.. Hej Matematik har lavet super ...

16/05 Lyt: USO har lavet en 'Momentet' part II

Er der nogen der kan fortælle mig, hvor kan man købe hans briller ...

16/05 Video: Timberlake, Bieber og Usher fejrer jubilæum

Hvor er det lige at Katy Perry er henne i videoen? Jeg kan ikke få ...