Af Nick HvidtfeldtTirsdag den 21. februar 2012, 14:11
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Der er ikke meget 'Super Bass' over Nicki Minaj i den video, der netop har ramt nettet. Her ser vi Nicki rappe længe før hun blev kendt som Roman Zolanski og Harajuku Barbie, og selvom hun allerede dengang havde styr på flowet, kan vi næsten ikke genkende hende uden skøre ansigtsudtryk og et fjæs fuld af makeup (der mangler vist også et par implantater hist og her)!
LÆS OGSÅ: Se Nicki Minaj-eksorcismen der fik folk til at gå amok
Eftersom Nicki snakker om at 'run it like Chris Brown' og MySpace, går vi ud fra, at videoen er fra et sted mellem 2005, hvor Brownie kom frem med 'Run It!', og 2007, da MySpace endnu var populært. »Jeg rapper kun, fordi jeg er god til det«, fortæller Nicki selvsikkert og uddyber hvorfor, hun kom ind i gamet: »Jeg tænkte: 'Damn, se lige tilstanden i hiphop. Hvad sker der?'«. Ægte rap-ånd!
LÆS OGSÅ: Hvem er Nicki Minaj?
Men tro ikke, at Nicki er sur og selvcentreret. »Tak for kærligheden til alle«, fortsætter hun. »Det handler ikke om at være kæphøj, det handler om at være ægte. (…) Misforstå mig ikke. Hvis du ser mig, så sig hej - jeg er aldrig for svedig til at sige 'hey, hva' så?'. Så seriøst er det ikke, tro mig!«. Vi skal nok huske at sige 'holla' næste gang, vi møder dig, Nicki.
Se Nicki Minaj rappe flere år før sit gennembrud HER.