Af Kristian Dam NygaardFredag den 3. februar 2012, 15:15
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
»Uh uh uh uh in the middle of the night«. I 2004 skrålede mange med på den danske duo The Lofts single 'City Of Dreams', der samplede Kim Larsens legendariske sang 'Midt Om Natten'. Efterfølgende udsendte The Loft i 2008 albummet 'Little Paul's Blvd' og så døde projektet lidt der.
LÆS OGSÅ: Medina luftede bh'en til MTV EMA Pre Party
Den ene halvdel af The Loft Martin Bøge Pedersen fortsatte over i bandet Electric Lady Lab, hvor vi senest har set den flotte video til singlen 'Touch Me', mens den anden halvdel Jakob Weise forlod rampelyset og begyndte at lave filmmusik. Indtil nu! Efter et par års tilløb er han nu endelig klar til at stå på egne ben, og havde for et par uger siden premiere på sin nye single 'Out Of Sight' med tilhørende musikvideo.
LÆS OGSÅ: Electric Lady Lab flirter med tegnet 80'er ikon
'Out Of Sight' er en solid popsang med en varm grundtone og klassiske computerprogrammerede 80'er-trommer. Videoen er en blanding af sort/hvid billeder af Jakob Weise i studiet og en efterårsfarvet kollage af et forelsket kærestepar. Ser man på views-tælleren på YouTube, har Weise ikke fået den bedste start på solo-karrieren, men måske det ændrer sig, når han senere på året udgiver to ep'er?
Se 'Out Of Sight' HER.