Af Annika Raunstrup Torsdag den 2. februar 2012, 16:44
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Man behøver ikke være professor, for at kunne se, at videoen til Nicki Minajs 'Stupid Hoe' er stødende for sarte sjæle eller for at kunne høre, hvor mange 'beep' der skal til for at censurere den aggressive tekst.
LÆS OGSÅ: De mest forhadte musikvideoer på YouTube
Derfor kommer det heller ikke bag på majoriteten, at en tv-kanal som BET ikke vil vise videoen, og det kan ikke vare længe, før VH1 og MTV hopper med på den vogn. De skal bare lige opdage, at de er musik-kanaler først (!). Der er dog endnu ikke kommet nogen grund fra BET's side, men vi har et par bud nedenunder.
LÆS OGSÅ: Når popstjernerne sviner hinanden til
Hvad er det vi er, siger du?
Ifølge vores optælling bliver der gjaldet 'stupid hoe' 50 gange, og det må siges at være et meget lidt smigrende klistermærke at få smidt i panden. Man kan selvfølgelig lave en af de berømte 'clean versions', men hvad kan man erstatte det med? 'You a super girl / you a, you a super girl' - nej, vel?
Vi kan ikke lide, at du vrider dig rundt i et bur.
Men så igen; hvis det var grunden, så ville Shakiras 'She Wolf' være en by i Rusland. Nicki har ikke engang et hudfarvet latex-kostume på (selvom hendes leopard-outfit heller ikke ligefrem er det pæneste søndags-kluns).
Du giver os epilepsi!
Som om sangen i sig selv ikke er nok til at give psykiske traumer, så giver videoen fysiske mén. Kender i det, når man kigger direkte ind i en kamera-blitz, og så kan man ikke se noget en time efter? Sådan er Nicki Minaj-videoen. Her virker effekten bare i en uge.
Dine øjne giver seerne mareridt.
Det kan godt være, det virkede for Lady Gaga i videoen til 'Bad Romance', men hun nøjedes med at hjemsøge vores sind i få sekunder. Her er der tale om sammenlagt et halvt minut med close-up af øjne, der ville få Michael Jackson i 'Thriller'-videoen til at sige: »Gør mig ikke noget ondt, jeg beder dig!«.
Om en af disse grunde kunne være rigtige, ved vi ikke, men det er da kvalificerede bud. Hvorfor tror du, BET har forbudt videoen?
Se videoen til 'Stupid Hoe' HER.