Af Nick HvidtfeldtTirsdag den 15. november 2011, 14:39
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Sidste år fik vi det stærkt omdiskuterede 'Michael'-album et år efter Michael Jacksons død, og nu ser det ud til, at vi har mere musik i vente fra den produktive popkonge. Hans bagland har givet tilladelse til, at rocklegenderne i bandet Queen må færdiggøre produktionen på nogle tracks, som Jackson indspillede med gruppens også afdøde frontmand Freddie Mercury tilbage i 80'erne.
LÆS OGSÅ: 4 megahit der næsten ikke udkom
»Men det er ikke noget, vi kan skynde os med«, fortæller Queens guitarist Brian May og afviser i samme omgang, at de vil offentliggøre materialet på grund af finansielle interesser. Lige meget hvad baggrunden for udgivelsen skulle være, så ser vi kodylt meget frem til at høre, hvad de to sangere dengang har brygget på – og måske få at vide hvorfor det aldrig er blevet udgivet. Legende plus legende kan da næsten kun betyde kvalitetsmusik.