Af Nick HvidtfeldtFredag den 13. januar 2012, 16:49
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Lil Wayne har længe domineret rapbranchen, og nu er turen kommet til den litterære verden. Young Money-bossen har tidligere lovet at skrive en bog, der dokumenterer hans tid i fængsel, og nu har den fået en titel: 'Gone Till November'.
LÆS OGSÅ: Lil Waynes mest åndsbollede rap-tekster
Værket er en samling af Weezys dagbøger, som han førte under sit otte måneder lange ophold bag tremmer i 2010, og chefredaktøren for Grand Central Publishing, Ben Greensberg, er henrykt over at udgive erindringerne. »[Lil Wayne] holdt detaljerede dagbøger om sit indre og ydre liv, mens han var [i fængslet]«, lyder det fra Greensberg. »De fortæller så sandelig en historie. De er afslørende«.
LÆS OGSÅ: De mest kriminelle rappere
Uhh! Eller ikke rigtig. For hvor meget afslørende kan der lige ske i et fængsel, som vi ikke har set i dokumentarprogrammer eller læst i nyhedsoverskrifter før? Okay, måske er det den indre påvirkning, der er tale om. Var det mon fængselsopholdet, der fik den bløde side frem i Wayne? Vi må vente med at få svaret til 28. november, hvor 'Gone Till November' (meget passende titel egentlig) udkommer.