Af Tamara PlancicOnsdag den 12. januar 2011, 11:59
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Gorillaz elsker deres fans. Ikke nok med at de i forærede deres nye album 'The Fall' væk i julegave, nu lader de også fansene tegne deres bud på et nyt Gorillaz-væsen.
En fan der kalder sig jirouta er den udvalgte talentfulde vinder, som har skabt et højst bizart undervandsvæsen, som er blevet døbt 'The Envangelist'. Og det løber os koldt ned ad ryggen, når vi ser dets fire øjne, de snoede blæksprutter omkring de vene-besatte arme og det skræmmende akvarium-hoved. Har tegneren mon fået den 'fugtige' idé fra Gorillaz' fede undervandsvideo til 'Doncamatic'?
Den oprindelige Gorillaz-tegner, Jamie Hewlett, har gentegnet jiroutas figur. Nedenfor kan du se begge udgaver. Øverst jiroutas, nederst Jamie Hewletts.
Hvad synes du om den nye karakter?

