Af Jette ArildsenTorsdag den 16. december 2010, 15:10
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
I sidste uge bekræftede Gorillaz-frontmanden Damon Albarn, at vi bliver forkælet med spritnyt og aldeles gratis album fra tegneseriebandet den 25. december. I går løftede Albarn så sløret for albummets titel.
Albarn blev interviewet af den Australske radiostation Triple J og fortalte dertil, at albummet kommer til at hedde…wait for it… 'The Fall'. Du tænker måske: 'The Fall' som i det knap så eksotiske 'efterår'? Og svaret er et rungende ja. Albummet er nemlig opkaldt efter de måneder, hvor Gorillaz turnerede i USA, og da 'October' var blevet nuppet af U2, døbte Gorillaz albummet 'The Fall'.
Du kan få nallerne i 'The Fall' kvit og frit på Gorillaz hjemmeside den 25. december.