Af Nick HvidtfeldtMandag den 20. februar 2012, 16:10
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Puha, hvor skal vi næsten starte? Rihanna og Chris Brown er kærester, Chris Brown slår Rihanna til plukfisk, Rihanna og Chris Brown slår op. Ekskæresterne holder sig fra hinanden i flere år, men rygterne begynder at flyve; har Rihanna tilgivet ham? Ses de igen? Og nu: Arbejder de sammen på Rihannas 'Birthday Cake'?
LÆS OGSÅ: 20 kontroversielle øjeblikke i Rihannas nye video
Efter at have skrevet på Twitter, at sangen 'Birthday Cake' vil have en chokerende duetpartner og fulgt op med tweets som: »De kan sige hvad de vil, jeg gør hvad jeg vil… Ingen smerte er for evigt <--- JEP! DU VED DET«, er Rihanna blevet udsat for stor kritik. Hun spiller tydeligvis på vores nysgerrighed – er det Chris Brown? Hvad har hun gang i?!
LÆS OGSÅ: Top 10: Popstjernernes meltdowns
Om han rent faktisk er med på nummeret, er dog ikke det vigtige her. Rihanna kunne nemt gå ud og benægte rygterne, men det gør hun ikke. Hun tager ikke afstand fra et samarbejde med Chris Brown. Og det i sig selv er et meget dårligt signal at sende, mener et stort antal fans og popsites. Vi er nok nødt til at erklære os enige. For RiRi er en rollemodel for unge piger verden over, uanset om hun vil være det eller ej.
Rihanna elsker at være en bad girl. Hun elsker kontroverser, og det mest kontroversielle hun kan gøre er bestemt at lukke sin voldsmand ind i sit liv og karriere igen. Men der må være en grænse. At arbejde direkte sammen med Chris er som at sige til verden, at det er okay at vende tilbage til et voldeligt forhold, og bare det at hun lader os tro, at hun gør det, er lige så smagløst.
LÆS OGSÅ: Rihanna: »Jeg er lidt af en masochist«
Okay, Chris har allerede arbejdet sammen med en masse andre, og han kan jo have ændret sig. Hvor længe skal man også bære nag? Måske ikke for altid. Men problemet er, at Brown ikke virker til at have ændret sig en disse, selvom han har undskyldt. Efterfølgende har han blandt andet haft flere vredesudbrud, hvor han kastede med stole i 'Good Morning America' og råbte 'fuck jer' til verden på Twitter. Ikke ligefrem noget, der skriger 'bedre mand'.
LÆS OGSÅ: Chris Brown: Fra kæk kid til horny hunk
Hvad siger du til al postyret? Bør Rihanna åbne øjnene og indse, hvad hun har gang i? Eller retfærdiggør hendes iver efter at være kontroversiel de ligeglade tweets, lige meget om Chris er med på tracket eller ej? Giv os din mening i debatten nedenunder.