Af Nick HvidtfeldtFredag den 16. december 2011, 13:38
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Chris Browns nummer 'Strip' optræder på mixtapet 'Boy In Detention', som han udgav tidligere i år, men det er også første single fra hans album 'Fortune', der udkommer til næste år. Forvirrende? Lidt. Men nu til det vigtige: Der er netop landet en video til sangen, og den er fyldt med barmfagre bikini-babes!
LÆS OGSÅ: 2011's bedste og værste albumcovers
Ikke en særlig original idé, på trods af at Brown har flyttet pigerne op i en bjerghytte, men rimelig perfekt til trackets indhold om at tage tøjet af. Der bliver leget 'flaskehalsen peger på' og kysset, inden tøserne hopper i jacuzzi, og vi ved ikke, om det er den friske bjergluft eller den svulmende udsigt til bryster og balder, der gør det, men Breezy virker utrolig glad og gåpåmods-agtig hele vejen igennem.
LÆS OGSÅ: Chris Brown: Fra ung kid til horny hunk
Så glad at han også selv smider trøjen, hvilket kun gør os endnu gladere. It's a win-win situation! Og vi glemmer i vores begejstring helt at nævne rapperen Kevin "K-Mac" McCall, der er med som feature. Titlen 'Strip' lægger op til en masse lummerheder, men hverken video eller tekst er nær så eksplicit, som hvad vi før har oplevet med Chris-drengen. Det er faktisk næsten en sød sang på den medium-sobre måde. Alt i alt: En god opkvikker midt på eftermiddagen.
Se videoen til 'Strip' HER.